Free cookie consent management tool by TermsFeed Træterrasse eller stenterrasse - hvad skal man vælge?

Træterrasse eller Stenterrasse?

Sådan fungerer vores service

Alle dele af vores prisberegnings- og tilbudsservice er altid gratis for dig som bruger

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris på terrasse pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med dit terrasse-projekt

Beregn prisen her

Hvilken terrassetype skal man vælge?

Om man vælger en træterrasse eller stenterrasse afhænger af smag og stil.

I nogle tilfælde er valget af materiale givet på forhånd, fordi husets arkitektoniske stil dikterer materialevalget. Det er dog helt og holdent et spørgsmål om personlig smag, hvilken type man foretrækker.

En væsentlig faktor når det kommer til materialevalg er, hvor meget tid man vil bruge på vedligeholdelse. Sten er logisk nok mere et mere holdbart materiale end træ og kræver ikke vedligeholdelse. Der vil naturligvis være forskel på flisers holdbarhed og på samme måde som med træ, betaler det sig at prioritere kvalitet frem for pris. Det vil i alle tilfælde forlænge terrassens levetid.

Som en del af haven vil terrassen fylde meget i helhedsindtrykket, og det er derfor værd at bruge tid og energi på at finde frem til den bedste løsning. Derfor bør du vælge det materiale, du synes bedst om. En terrasse du holder af, vil du bruge oftere end en, der ikke er gennemtænkt og imødekommende.

Træterrasse

Vælger du en træterrasse, er det vigtigt, at du benytter dig af rigtige terrassebrædder, selvom prisen for disse er lidt højere. Det handler simpelthen om, at træet skal være modstandsdygtigt i forhold til vind og vejr. Det er de såkaldte hårde træsorter eller trykimprægneret træ, der er velegnet som terrassebrædder p.g.a. deres langsomme nedbrydning og lave modtagelsesevne overfor fugt og svamp. Læs mere om hvilke træsorter der er velegnet her.

En træterrasse skal enten olieres eller males for at holde. Vælger man at få terrassen malet, er det vigtigt at den grundes godt, så malingen binder tilstrækkeligt godt fast. Overfladebehandlingen holder vandet ude og øger holdbarheden. Det er derfor vigtigt at overfladebehandlingen holdes ved lige og gentages hvert 2. år.

En træterrasse giver en meget speciel stemning og smukt udseende. Det en overflade der er rar at gå på med bare fødder og giver en god rumfornemmelse i haven.

Stenterrasse

Vælger du en stenterrasse, er det en god idé at overføre husets stil til flisebelægningen. Gå på opdagelse efter den rette type sten, der passer bedst til din smag og husets stil.

En stenterrasse vil give mindre rumfornemmelse i forhold til en træterrasse, og virke mere som en del af haven end som en del af huset. Stenbelægningen vil gøre terrassen mere hård og kan virke kold at gå på med bare tæer. Dog har en stenterrasse den fordel, at stenene opvarmes og holder på varmen til de kølige sommeraftener.

Der er ikke meget vedligehold ved en stenterrasse. Der kan højest blive tale om fejning og evt. fjernelse af ukrudt i fliserenderne.

Det er et meget individuelt valg om man vælger en træ- eller stenterrasse.

Iprisberegneren kan du beregne forskellen på anlæggelse af en træterrasse og stenterrasse. Det er en god måde at få overblik over prisforskellen på de to terrasser.

terrassepris.dk